Angry Mermaid Award

Nomineret for aktivt at investere i energiintensiv tjæresand samtidig med, at de støtter uprøvet Carbon, Capture and Storage (CCS) teknologi som løsningen på klimaforandringerne, mens man underminerer initiativer til at reducere CO2 udledninger.

Baggrund

I 2009 blev Shell verdens største selskab. Den britisk-hollandske oliegigant er også verdens mest kulstofintensive olieselskab: En nylig undersøgelse af miljø-NGO’er fandt, at den gennemsnitlige kulstofintensitet af hver tønde olie og benzin Shell producerer, vil stige dramatisk med en forøgelse på 85 procent. Shells hurtige re-forkoksning strategi er i direkte modsætning til regeringer, som forsøger at bruge mindre kul i deres økonomier, reducere kulstofudledninger og tilskynde vedvarende energikilder.

Shell har trukket sig ud af vedvarende energi et årti efter de startede en enhed, der skulle promovere vind og sol – og nu er dets forretningsstrategi baseret på at udvikle kontroversielle biobrændstoffer og producere olie fra det højst forurenende tjæresand. Shell leder udviklingen af Canadas energiintensive tjæresand og forsøger at hævde, at det kan udnyttes på en miljøsensitiv måde

Velvidende at de bliver mere sårbare i en kulstofbegrænset verden, så har Shell ledet industrilobbyforsøg i Washington, Bruxelles og FN’s Rammekonvention om Klimaforandringer på at svække og kastrere lovgivning, som skal modgå klimaforandringer. En nøgledel af Shells lobbystrategi for København er at overbevise politikere om, at tjæresand er en strategisk del af energirepertoiret, og at kulstofudledninger kan mindskes tilstrækkeligt gennem den endnu uprøvede Carbon, Capture and Storage (CCS) teknologi.

Promovering af CCS

Shell, som har nøglepatenter på CCS , har været i spidsen af den forretningslobby, som støtter CCS som en løsning på klimaforandringerne, både i Europa og Canada. I oktober 2008 fik de tildelt over $800.000 fra Alberta og Canadas regering for et CCS-projekt. Dette til trods for, at en fælles Alberta og Canada-taskforce på CCS i 2008 konkluderede, at kun en lille procentdel af CO2 udledt ved at mine olie-sand og producere brændstof kan indfanges.

I EU-regi har Shell hævdet, at kampen mod klimaforandringerne vil være spildt uden CCS og derfor burde EU hælde offentlige penge i at gøre teknologien levedygtig. Selskabet er ekstremt indflydelsesrig i den ledende EU-lobbyorganisation – European Technology Platform of Zero Emmision Fossil Fuels Power Plants (ZEP) – som ”driver CCS fremad i Europa”. Lederen af ZEP’s rådgivende panel er Dr. Sweeny fra Shell. ZEP’s mandat er, at ”muliggøre CCS som en nøgleteknologi til at bekæmpe klimaforandringerne” og at ”gøre CCS-teknologi kommercielt levedygtigt i 2020 via et EU-støttet demonstrationsprogram.”

Shell har også lobbyeret EU-Parlamentet tungt, især gennem MEP Chris Davies, den rapporteur som er ledende i Parlamentet inden for CCS. Davies hævder, at ”Shells strategiske tænkning og energiske støtte har spillet en afgørende rolle for at gøre udviklingen af CCS teknologi en prioritet inden for EU's strategi til at reducere udledninger i forbindelse med global opvarmning”.

Chris Davies har medgivet, at han inkorporerede Shells ideer. David Hone, Shells klimaforandringsrådgiver, ”spillede en vigtig rolle til at give substans til ideen om at bruge kulstofkvoter, som en måde at støtte CCS kapitalinvestering”, sagde Davies. I juni 2009 var den Bruxelles baserede lobbyorganisation Eurelectric, som repræsenterer Europas største elektricitetsgeneratorer, så tilfredse med Davies’ succesfulde promovering af industriens holdning til CCS i Europaparlamentet, at de gav ham en særlig pris.

Formanden for Eurelectrics prispanel Paul Bulteel fortalte publikum, at Davies forstod at CCS “er svaret på hvordan man gør kulbaseret kraft forenelig med klimaforandringsmål”

Lobbyerer for at svække foreslåede klimalove

I USA har Shell brugt $2,4 millioner på at lobbyere politikere indtil videre i 2009. På den tid har de lobbyeret på det seneste forsøg af amerikanske lovgivere på at håndtere klimaforandringerne, American Clean Energy Security Act, også kendt som Waxman-Markey lovforslaget.

Shell er et ledende medlem af Unites States Climate Action Partnership (USCAP) og har brugt dets position inden for dette partnerskab til at svække klimalovgivning under diskussion i Kongressen. Selskabet var instrumentel i fjernelsen af de eneste bestemmelser i lovforslaget, som ville have stoppet den foreslåede forøgelse af amerikansk import af tjæresand.

Samtidig i Bruxelles har Shell svaret på EU-Kommissionens forslag om at sænke udledninger med 20 % i 2020 med en energisk lobbykampagne. Gennem to industrilobbyorganisationer – European Petroleum Industry Association (EUROPIA) og CONCAWE, olieindustriens forskningsassociation – har Shell været ekstremt aktiv i forsøg på at svække den foreslåede lovgivning, og haft succes ved at influere på reglerne om, hvordan 20 % målet kan nås.

Kommissionens Fuel Quality Directive foreslog, at producenter reducerede udledninger fra deres brændstof med 10 % i 2020 sammenlignet med 2010 niveauer. Hovedmålet for direktivet var olieindustrien. Selvom 10 % reduktionsmål blev anset for at være opnåeligt, udtalte EUROPIA, at det ”burde blive fjernet fra direktivforslaget”. EUROPIA og CONCAWE hævdede, at olieindustrien ikke kunne gøre noget for at reducere kulstofintensiteten af mineraloliebaseret brændstof, og at løsningen lå i biobrændstof. Da Kommissionen foreslog bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer prøvede EUROPIA også at få dem fjernet.

Endnu et element af EU's 2007 ”Climate action and renewable energy package” var en reform af EU Emissions Trading Scheme. Disse inkluderede en plan om at pålægge raffinaderier betaling for 20 % af deres udledningstilladelser fra 2013 og lade det stige til 100 % i 2020. Igen lobbyerede Shell og andre olieselskaber imod forslaget og lykkedes at få raffinaderier undtaget frem til 2013.

På trods af undermineringen af EU-Kommissionens klimaforslag har Shell lykkedes med at få assistance fra Kommissionen til at ”greenwashe” deres arbejde. Tidligere i år lobbyerede Shell kommissionspræsident, Jose Manuel Barroso, til at være ”protektor” for Shell Eco-Marathon afholdt i Berlin i maj. Efter Barroso accepterede invitationen viste dokumenter offentliggjort under Freedom of Information lovgivningen, at Shell foreslog, at Barroso ”kunne bruge EU-flaget til at starte hovedparaden”.

Shell ville have, at EU-flaget skulle give en officiel blåstempling af deres klima ”greenwashing” kampagne.