Om denne hjemmeside

 


Image by Polyp

Helt afgørende FN-klimaforhandlinger finder sted i København her i december. Mens almindelige mennesker, organisationer og sociale bevægelser kræver en stærk indsats mod klimaforandringer og garantier for klimaretfærdighed, har store selskaber udført et stort stykke lobbyarbejde for at blokere effektiv handlen mod problemet, mens de samtidig søger at lukrere på det. Lobbyisme er defineret som forsøget på at påvirke beslutningsprocessen.

Den Rasende Havfrue-pris er blevet oprettet for at anerkende den perverse rolle, som industriens lobbyister spiller, og fremhæve de industrigrupper og selskaber, der har gjort sig de største anstrengelser for at sabotere klimaforhandlingerne og andre klimaforholdsregler, mens de har søgt at fremme falske – og ofte profitable – løsninger.

Navngivet efter den symbolske havfrue i København, der er rasende over ødelæggelsen, som klimaforandringerne er årsag til, vil den Rasende Havfrue-pris blive afgjort gennem en offentlig afstemning.

Afstemningen åbnede online mandag d. 16. november 2009, når kandidaterne afsløres.

Smid en stemme og vær med til at bestemme, hvilket selskab eller lobbygruppe, der har gjort mest for at blokere for effektiv handlen mod klimaforandringerne.

Afstemningen lukker søndag d. 13. december 2009 og vinderen af den Rasende Havfrue-pris vil blive annonceret i København tirsdag d. 15. december 2009.


Den Rasende Havfrue-pris er organiseret af de følgende seks organisationer:

Attac Danmark er en del af den internationale Attac-bevægelse, der fokuserer på demokratisk kontrol af de financielle markeder og deres institutioner. Vi ønsker at begrænse international spekulation ved at introducere den såkaldte Tobin-skat. Vi ønsker at afskaffe skattely. Vi ønsker eftergivelse af ulandenes gæld og vi ønsker en pensionsordning baseret pa etiske og bæredygtige investeringer.

Corporate Europe Observatory er en forsknings- og kampagnegruppe, der arbejder for at afsløre og udfordre den priviligerede adgang og indflydelse, som selskaber og deres lobbygrupper nyder godt af i EU's politiske system. Denne overtagelse af EU's beslutningsproces fra industriens side fører til politik, der forstærker social uretfærdighed og fremskynder miljøets ødelæggelse verden over.

Focus on the Global South er en ikke-statslig organisation med tyve medarbejdere i Thailand, Filippinerne og Indien. Focus blev stiftet i Bangkok i 1995 og er tilknyttet Chulalongkorn universitetets socialforskningsinstitut. Focus kombinerer politisk forskning, support, aktivisme og græsrodsopbygning med det formål at generere kritiske analyser og fremme debatter om national og international politik relateret til industriledet globalisering, neoliberalisme og militarisering.

Friends of the Earth International er verdens største græsrodsnetværk på miljøområdet, der forener 77 nationale medlemsgrupper og cirka 5.000 lokale aktivistgrupper på alle kontinenter. Med mere end 2 millioner medlemmer og tilhængere verden over, handler vi på nutidens mest presserende miljømæssige og sociale spørgsmål. Vi udfordrer den nuværende model for økonomisk globalisering på industriens vilkår og støtter løsninger, der vil hjælpe med at skabe miljømæssigt bæredygtige og socialt retfærdige samfund.

Oilchange International arbejder for at afsløre de sande omkostninger ved fossile brændstoffer og lette den kommende overgang til ren energi. Vi er dedikerede til at identificere og overvinde politiske og økonomiske barrierer for denne overgang.

Spinwatch er en uafhængig almennyttig organisation, der overvåger PR's og spins rolle i nutidens samfund. Grundlagt i 2004 promoverer organisationen større forståelse for den rolle, som PR, propaganda og lobbyisme spiller, gennem deres hjemmeside og via kampagneaktiviteter, inklusiv medieoptrædender, bog- og pamfletskrivning, “Spinwalks” og opsøgende journalistik.


Nomineringsteksterne tjekket juridisk af Arnoud Engelfriet – http://www.arnoud.engelfriet.net/